Betina Mikkelsen er selvstændig webkonsulent og indehaver af Mikkelsen Consulting & Business Development i Aalborg. Hun har over 30 års erfaring med salg, marketing og digitale løsninger.

Når du vælger mig som rådgiver, får du ikke et bureau med mange lag og skiftende kontaktpersoner. Du får én fast, erfaren samarbejdspartner, der kender din virksomhed, din hverdag og dine mål, og som hjælper dig med at træffe rolige, gennemtænkte beslutninger om din side.
Jeg arbejder som selvstændig konsulent med fire områder, der hænger tæt sammen: hjemmesider og webshops, der er sat rigtigt op, synlighed i Google og i AI-søgning, tekster, der sælger, og annoncering på Facebook og Instagram. Jeg arbejder i Wix, WordPress, WooCommerce og Shopify.
Mit mål er, at du føler dig tryg, har overblik og ved, hvorfor vi gør, som vi gør, uanset om vi arbejder med din hjemmeside, din webshop, dine tekster eller dine annoncer.
I dag kan en AI lave en hjemmeside på få minutter. Det, den ikke kan, er at vurdere, hvad der er rigtigt for netop din forretning. Min opgave er dømmekraften: at siden sælger, bliver fundet og passer til dine kunder.
30 års erhvervserfaring med fokus på forretning og salg
Jeg har over 30 års erfaring inden for B2C- og B2B-salg, marketing og digitale løsninger. Det betyder, at jeg ikke kun ser på teknik og design, men på hvad der giver mening for din forretning, hvordan dine kunder tænker og beslutter, og hvordan vi skaber et stabilt, trygt flow fra besøg til henvendelse eller køb.
Jeg har blandt andet arbejdet som afdelingsleder, projektleder, salgsansvarlig, mediekonsulent, web- og webshopkonsulent og e-handelskonsulent. Fælles for rollerne er, at de har givet mig en solid forståelse for salg, rådgivning og arbejdsprocesser i både B2C- og B2B-virksomheder.
Min tid i internetbranchen går tilbage til 1998, hvor jeg arbejdede med e-handelsprojekter, koncepter og strategi i reklame- og webbureauer i Aalborg, blandt andet under Det Digitale Nordjylland. Senest var jeg fra 2020 til 2024 Managing Director for Skandinavien hos MageCloud, et internationalt webbureau med speciale i Magento, Shopify og WooCommerce.
Jeg har med andre ord arbejdet både på bureausiden og som kunde med egen webshop.
Det er den erfaring, jeg bruger, når jeg i dag oversætter mellem dig og teknikken.
I internetbranchen siden 1998
E-handelsprojekter og strategi i reklame- og webbureauer, blandt andet under Det Digitale Nordjylland.
Webshopejer siden 2015
Egen shop i Magento, learning by doing: drift, kunderejser og konvertering.
Mikkelsen Consulting, 2019
Hjemmesider, webshops, synlighed, tekster og annoncering, samlet ét sted.
MageCloud, 2020 til 2024
Managing Director for Skandinavien i et internationalt webbureau: Magento, Shopify og WooCommerce.
BuildWithPros.com i Shopify
Egen kursus- og e-handelsplatform, temaet tilpasset i Liquid-kode.
Teknisk dybde
GA4, Search Console, JSON-LD, 301-redirects, E-E-A-T og AI-søgeflader.
Praktisk erfaring som hjemmeside- og webshopejer
I 2015 startede jeg min egen webshop i Magento, hvor jeg gennem learning by doing fik indsigt i webudvikling, kunderejser, konvertering, logistik, kundeservice og daglig drift. Sidenhen har jeg udviklet kursus- og e-handelsplatformen BuildWithPros.com. Den startede i WooCommerce, og jeg har selv flyttet den til Shopify, så jeg kender et platformskifte fra begge sider af bordet. Her har jeg selv stået for struktur og brugerrejse, checkout og trygge betalingsflows, indhold, SEO og drift, og jeg har selv tilpasset shoppens tema i Shopifys Liquid-kode.
Ved siden af shoppen driver jeg mine egne konsulenthjemmesider i både Wix og WordPress. Sammen med min butik er de mit værksted: her tester og udvikler jeg design, SEO og synlighed i AI-søgning, måler resultaterne og finder ud af, hvad der virker, før jeg anbefaler noget til mine kunder. Derfor kender jeg de udfordringer, mine kunder sidder med, fra min egen hverdag.
Kombineret med mine mange års salgserfaring giver det en rådgivning, du skal lede længe efter, forankret i, hvad der faktisk virker, ikke i teori. Jeg ved, hvordan det er at stå med ansvaret selv.
Mikkelsen Consulting & Business Development
Siden 2019 har jeg drevet Mikkelsen Consulting & Business Development, hvor jeg hjælper danske enkeltmands- og mikrovirksomheder med opsætning og optimering af hjemmesider og webshops i Wix, WordPress, WooCommerce og Shopify, teknisk SEO, strukturerede data og sporing, synlighed i AI-søgning, tekster og ansvarlig annoncering.
Jeg prioriterer en rolig proces, klare aftaler og gennemsigtighed i både tid og økonomi. Du får en løsning, der fungerer nu og kan justeres i takt med, at din virksomhed udvikler sig.
Certificeret Wix Icon Partner og godkendt SMV-rådgiver
Jeg er certificeret Wix Icon Partner, det øverste niveau i Wix' partnerprogram, og godkendt rådgiver inden for e-handel og ansvarlige forbedringer via SMV:Digital og SMV:grøn. Det betyder blandt andet, at jeg er vant til at lave grundige gennemgange og planer, anbefale tiltag med god effekt og lav risiko, og tage ansvar for, at løsningerne er realistiske for din virksomhed.
For dem, der vil vide, hvad der ligger bag: jeg arbejder til daglig med GA4 og Search Console-analyse, JSON-LD schema og strukturerede data, 301-redirects ved flytninger, E-E-A-T-orienteret indhold til både Google og AI-søgeflader, Shopify Liquid-tilpasning, e-conomic-integration og konverteringsoptimering. Du behøver ikke forstå ordene. Det skal jeg.
Nordjysk ordentlighed, kunder i hele Danmark
Jeg er født i Aalborg i 1969 og opvokset i Frejlev som datter af en selvstændig revisor. Det har givet mig stærke værdier omkring ordentlighed, ansvarlighed og respekt for både tid og penge.
I dag bor jeg stadig i Nordjylland, men arbejder online med kunder i hele Danmark.
Vi mødes typisk over Google Meet, så vi kan arbejde sammen, uanset hvor din virksomhed holder til.
Hvad mine kunder siger
Mine kunder beskriver mig ofte som professionel og grundig, rolig og tillidsvækkende, ærlig og direkte, uden salgspres.
"En selvstændigt tænkende partner, der støder på fejl og som det mest naturlige i verden bare fixer dem, og som kommer med super relevante forslag."
Lennart, Team Brandgodt
"Professionel og havde styr på, hvad der var relevant for mig og min virksomhed. Let at samarbejde med og meget imødekommende."
Anne Stærk Dickenson
"Tydelig i sin kommunikation, nem at kontakte, svarer hurtigt og får tingene gjort som aftalt."
Betty Magnussen
Jeg er taknemmelig for en Trustpilot-score på 4,5 af 5. Du er meget velkommen til at læse deres erfaringer, før du beslutter dig.